Krop og Kvinde

Lifting Gua Sha Deluxe

Lifting Gua Sha Deluxe

Denne luksus behandling er til dig, der virkelig ønsker at blive forkælet. Behandlingen består af en Gua Sha Lifting, og afsluttes med påføring af en luksus maske – og mens denne vidunderlige maske får lov til at sætte sig og gøre sin magi, så får du en dejlig og afslappende øvre kropsmassage, hvor der indgår hovedebundsmassage samt afspænding i nakke, skuldre, arme, hænder og fingre. Denne luksuriøse behandling er en kombination af 8 forskellige behandlinger, som tilsammen giver et fantastisk resultat – og dette kan både MÆRKES og SES!

Lifting Facial Gua Sha Deluxe kombinationen består af:

  1. Gua Sha 
  2. Cupping 
  3. Japansk Lifting
  4. Hovedbundsmassage
  5. Afspænding i nakke
  6. Afspænding i skuldre
  7. Afspænding i arme
  8. Afspænding i hænder og fingre

 

Gua Sha: Gua betyder “at skrabe” og Sha betyder “røde pletter/rødmen”, og er et traditionelt, kinesisk healingsredskab, der er blevet brugt i flere tusinde år.

Til denne blide skrabning anvendes Gua Sha, Rosakvarts.  Rosakvarts er en feminin sten, der taler til hjertet, og virker beroligende, samt fremkalder kærlighed, ro og harmoni. Desuden sender Rosakvarts blide vibrationer og regenererer celler og muskler. En behandling med Gua Sha sten giver større blodgennemstrømning, fornyet glød, reducerer rynker, mindsker poser og hævelser over og under øjnene. 

Cupping: Cupping stammer fra TCM (Traditionel Chinese Medicine), og blev oprindeligt brugt til at behandle sygdomme. I de senere år har cupping metoden dog fundet vej i den kosmetiske verden. Behandlingen med silikonecupper anvendes sammen med en økologisk hybenkerneolie, og behandlingen øger blodgennemstrømningen i muskler og bindevæv, tilfører ilt til cellerne, samt hjælper lymfesystemet med at udskille affaldsstofferne i kroppen. 

Japansk Lifting: Japansk ansigtslifting er er en behandlingsmetode, der kombinerer akupressur, refleksterapi (zoneterapi i ansigtet), lymfedrænage, samt en speciel form for ansigtsgymnastik, som stimulerer musklerne i ansigtet, og dræner for alle de affaldsstoffer, som vi får frigivet under massagen. Så selv hvis du lider af stress, så vil en Japansk Lifting gøre et vidunder for din krop. Ikke mindst vil de dybe rynker og hævelser, der er kommet på grund af sygdom og stress aftage sig markant. Ved hjælp af bl.a. lange dybe stræk på ansigtets muskler og væv, samt stimulering af hele 25 kinesiske og tibetanske akupunkturpunkter, styrkes strømmen af energi gennem meridianerne og påvirker derved hele kroppens energisystem så både ansigtet såvel som kroppen afbalanceres.

Hovedbundsmassage og afspænding i nakke, skuldre, arme, hænder og fingre:

Behandlingen afsluttes med en dejlig og afslappende hovedbundsmassage, afspænding i nakke, arme, hænder og fingre – mens den luksuriøse maske får lov til at sætte sig og give ansigtet ekstra fugt, glød samt opstramning.

Hvorfor skulle jeg vælge behandlingen Lifting Gua Sha?

Udover at du føler, at du kommer i den syvende himmel, så øger behandlingen blodcirkulationen, fjerner toksiner, ilter væv og stimulerer produktionen af kollagen og elastin. Endvidere virker behandlingen utrolig afslappende og afstressende i hele kroppen, og alle kan få glæde af den; yngre og ældre kvinder.

Bemærk:  Gua Sha massage frarådes ved betændt, skadet eller solskoldet hud, samt hvis du tager blodfortyndende medicin. Er du i tvivl, så spørg din læge først.

*Silicone Cupping kan hos personer med særlig sart hud give lettere rødme. Dette forsvinder dog efter et par dage.

 

Lifting Gua Sha DeLuxe

Pris

Klientudtalelser