Krop og Kvinde

Kropsterapi

Hvad er Kropsterapi

Krop og psyke er forbundet
Grundstenen i kropsterapi er at krop og psyke hænger sammen. Traumer og problemer sætter sig i kroppen som spændinger og smerter. Ved at opløse spændingerne i kroppen, så forløses traumerne og problemerne på samme tid.

Hvis du tager til en psykolog, så kan du tale om dine problemer, og stadig have en anspændt krop – og hvis du tager til en massør, så kan du få afspændt din krop, men dit hoved vil stadig have en masse tanker, som stadig nager dig og giver dig tankemylder. Kropsterapi har udgangspunkt i sammenhængen mellem kroppen og psyken.

Kort sagt går kropsterapi direkte til problematikkens kerne, så uanset om du kommer med en anspændt nakke eller har ondt i lænden, så vil kropsterapi give dig en forløsning og få dig til at føle dig lettet, samtidig med at den anspændte nakke ikke længere er anspændt.

Kropsterapi hos Krop og Kvinde

“Det er en fantastisk fornemmelse at ligge i et trygt og roligt rum med blød klingende musik og snakke med Farah, mens ens krop og muskler gennem går en forvandling. Du siger ting om dig selv, som du har holdt skjult eller ikke har turde sige i mange år, og lader tårerne flyde. På den gode måde! Her er trygt, og du bliver opmærksom på spændinger og kropsdele på en ny fantastisk måde. Der bliver rusket op i en fysisk og mentalt. De rigtige spørgsmål bliver stillet. “Hvorfor kan du ikke være dig selv?” Hvad er du så bange for? Er der kun en side af dig?
Det roligt og dybdegående, og helt fantastisk at være til kropsterapi. Jeg mærkede min krop og min skrøbelighed. Tusind tak Farah for at åbne min krop og verden op, og sige det ok at være den kvinde, du er. Vi har alle noget at byde ind med og du skal passe på dig selv. Med de ord kan jeg kun varmt anbefale krop og kvinde til alle kvinder, der ønsker at komme tættere på sig selv, og samtidig komme ned i gear.”
, Lene🌸

I vores tid har vi travlt med at få børn, arbejde fuldtid, og samtidig skal alt det materielle være i orden. Alt dette kan ende med, at vi løber og løber og stopper ikke op, før vi bliver ramt af en mur – en mur, der lammer os, og vi bliver ramt af stress. Stress er en belastningstilstand, en form for ubalance i kroppen. Hvis man har haft stress længe nok i kroppen kan det føre til depression og en lang række følgesygdomme. Angst og frygten for ikke at leve op til forventningerne er en anden konsekvens af vores livsførelse.

Angstlidelser kan i høj grad være invaliderende, hvis de ikke behandles. Selvom angst er en naturlig reaktion på farer, der sikrer at vi eagerer, når vi føler os truede, så har mange mennesker angst i en grad, så det lammer følelser, tanker og handlinger – det kan spænde fra let ængstelse og uro til panik og dødsangst.

Kropsterapi kan hjælpe med at forløse spændingerne i kroppen fra stress og angst og give dig et godt udgangspunkt for at komme videre i livet. Hos mig kommer du på en indre rejse. En rejse, hvor du lærer dig selv at kende, og lærer hvordan du skal tilgå livet.

 

Jeg udfører en TOTUM-kropsbehandling, hvor jeg går ind og arbejder med kroppens meridianbaner. Dette gøres ved tryk på akupunkturpunkter i kroppen. Akupunkturpunkterne er de samme, som dem man kender fra traditionel kinesisk medicin. Ved at trykke på forskellige kombinationer af kupunkturpunkter påvirkes energien (Qi’en) i meridianbanerne, således at den igen flyder harmonisk i kroppen, så vi får balance – både fysisk og psykisk.

Efter en kropsterapeutisk behandling vil du føle en ny form for kontakt til din krop og dit sind, og mange gange har du via behandlingen selv fundet svaret på de svære spørgsmål i dit liv, og opnået en højere bevidsthed om dig selv for at kunne blive fri for de psykiske og fysiske spændinger i din krop.

Når du ligger på briksen, så er rummet DIT. For i klinikkens fire vægge er ALT fortroligt. Du kan vælge at tage en rigtig tudetur, hvis det er det, du har behov for eller du kan tage  dybe vejrtrækninger – uanset hvordan du slipper den indre smerte, så bliver din sjæl renset for alt det ubehag, du har været igennem.

Målet med behandlingen er at skabe ro i hele dit nervesystem. For de fleste kræver det et forløb på fem til syv behandlinger for at opnå et virkningsfuldt og vedvarende resultat, men nogle mærker dette allerede efter en eller to behandlinger. Mange af mine klienter vælger efterfølgende at tage en behandling om måneden for at holde krop og psyke i balance kontinuerligt.

En afsluttende rejse hos Krop og Kvinde:
“Hos Farah i klinikken Krop og kvinde fik jeg ikke kun hjælp til at mærke mig selv og min krop, men også til at komme på en meditativ rejse ind i mig selv. Når spændinger løsnes flyder tårer, og det gjorde de ved første behandling – og det gjorde de ved anden behandling, men af to forskellige årsager.
Den afsluttende meditation hos Farah tog mig ind i mig selv til en lille pige med gyldent hår på 5 år. Jeg så den lille pige for mig. Bange med sin bamse Lulu under armen. Tag hende i hånden, siger Farahs stemme, og tag hende op på dit skød og fortæl hende det hele nok skal gå. Tag hende med dig, og pas på hende.
Vi har alle et lille barn inden i os, som vi skal passe på og beskytte. Være god ved og huske at lege og grine sammen med.
Det fik mig til at huske, at det ok at være mig. Malene er ok, som hun er, og hvis man er tro mod sig selv, så skal det hele nok gå. Også selvom man kan have mange bekymringer eller negative tanker om sig selv. Hvad jeg har fået ud af mine behandlinger hos Krop og Kvinde er, at jeg altid har kæmpet med mit selvværd, og dette kom frem i min bevidsthed som et klart lys. Tusind tak, Farah 🙏🏻🌸
, Malene

Forsamtale
Første gang du er til en kropsbehandling, starter vi med en kort samtale om din fortid og om, hvor du befinder dig i livet i dag. Samtalen kan også omhandle de eventuelle fysiske/ psykiske skavanker, som du døjer med, og/eller om der er noget vi skal være særligt opmærksomme på.

Behandlingen
Derefter starter behandlingen på briksen med tryk og massage på akupunkturpunkterne. Trykkene kan både være lette eller lidt fastere afhængigt af hvor sensitiv du er på de enkelte punkter. Udover tryk, anvender jeg også “bøj og stræk” metoder, pulserende bevægelser, zoneterapi, kraniosakral samt samtale under behandlingen.

Det vigtigste i en kropsterapeutisk behandling bliver dog din vejrtrækning, som jeg guider dig i. For kun med din dybe vejrtrækning kan vi komme til bunds med de problematikker og traumer, som din krop bærer på hver eneste dag.

Efter behandlingen har vi en kort samtale, hvor vi samler op på din oplevelse af behandlingen. Første behandling kan vare mellem 70 – 75 minutter inklusiv forsamtale og opsamlingssamtale.

Efterfølgende behandlinger har en kortere for- og opsamlingssamtale og tager derfor 60 minutter, inklusiv af- og påklædning.

Man bliver behandlet i undertøj/shorts/top.

Efterreaktioner
Efter den første behandling kan der forekomme en snurren i armen eller benet, eller du mærker, at det dunker i lænden. Dette er blot tegn på, at din krop er begyndt at “virke” igen. Der er kommet hul igennem, og dermed strømmer livsenergien (Qi’en) i din krop – hvilket kun er et positivt tegn. Andre kan også opleve en følelsesmæssig rutsjetur, hvilket
også er et tegn på, at der er skrællet nogle dybe lag af og rykket på de mønstre, du har i din krop, derfor bliver du nu mere bevidst om dit indre jeg.

Kropsterapi for kvinder

Pris

Klientudtalelser