Kropsterapi & Lifting Gua Sha
Kropsterapi & Lifting Gua Sha
I denne behandling får du både kropsterapi plus Lifting Gua Sha.
Døjer du med ondt i lænden, ryggen eller nakken, så kan der ligge både en fysisk eller en psykisk ubalance i din krop. Derfor tager jeg udgangspunkt i hele din krop. Jeg tolker din krops signaler, og afdækker årsagerne til dine komplikationer. Vi arbejder med meridianbanerne i din krop, pulserer din krop for at afdæmpe nervesystemet, samt zoneterapi der giver hele din krop ro, øger blodcirkulationen, hjælper fordøjelsessystemet og optimerer flowet i din krop. Mens jeg arbejder med din krop, så har vi også en samtale i gang omkring, hvad der fylder dit sind, så du kan komme ned i kroppen igen. På den måde, kan du give slip på hverdagens stress eller traumer, der holder dig tilbage og i stedet leve livet fuldt liv.
Lifting Gua Sha er det sunde alternativ til botox. Der er ingen nåle, men til gengæld er det en skøn ansigtsbehandling, hvor der indgår behandling med Gua Sha, Silicone Cupping og Japansk ansigtsmassage teknikker.
Gua Sha er en ældgammel, kinesisk ansigtsbehandling, hvor man anvender specialiserede healingsredskaber til huden i ansigtet og på hals og nakke. Gua Sha forbedrer blodcirkulationen, fornyer glød i ansigtet, aktiverer cellerne, så ansigtet genvinder sin elasticitet, samt reducerer rynker og fjerner/ mindsker mørke rander og poser under øjnene.
Cupping* er den anden del af behandlingen. Cupping i ansigtet bruges kosmetisk, hvad enten det er et farveløst og mat ansigt der mangler kulør eller har fået fine linjer og rynker. Cupping giver smuk og blød hud, da det, udover at rense bindevævet, skaber en utrolig cirkulation og tilfører ilt og næring til hud, muskler og bindevæv. Behandlingen har vundet legendarisk status i forhold til at slippe af med det genstridige cellulite – appelsinhud.
Den tredje og sidste del af behandlingen er Japansk Lifting. Japansk Lifting er en traditionel japansk ansigtsbehandling, hvor trykpunkter i ansigtet er forbundet til vores indre organer i kroppen. Ubalancer i organerne registreres i ansigtet som fine linjer, rynker og poser ved øjnene. Ved hjælp af akupressur på trykpunkterne i ansigtet stimuleres organerne i kroppen og langsomt forsvinder de fine linjer, rynker og poser. Ansigtsmassagen fjerner samtidig væske, og øger blodcirkulationen i ansigtshuden, hvilket gør at affaldsstoffer fjernes og kollagen- og elastinproduktionen påvirkes.
Behandlingen afsluttes med kølige Rosa Kvarts sten, som er helt igennem afslappende og er super skønt efter huden er blevet opvarmet af ansigtsmassagen.
Der anbefales, at man tager en kur på 8 behandlinger med 1 uge til 10 dages mellemrum.
Bemærk: Gua Sha massage frarådes ved betændt, skadet eller solskoldet hud, samt hvis du tager blodfortyndende medicin. Er du i tvivl, så spørg din læge først.
*Silicone Cupping kan hos personer med særlig sart hud give lettere rødme. Dette forsvinder dog efter et par dage.